Arrangementer for voksne

Læs dramatik sammen - Vær' med i ny læsekreds (GRATIS m. tilmelding)

Tid
15:00 - 18:00
Pris
Tilmelding: Gratis
Sted
Taastrup Bibliotek
Taastrup Hovedgade 86
2630 Taastrup
Taastrup Bibliotek, Klassikerrummet
Har du prøvet at læse et teaterstykke højt med andre før? Vi afprøver i foråret 2026 et nyt tiltag, hvor vi læser dramatik højt sammen. Du behøver ikke at have prøvet at læse dramatik før - du skal bare være nysgerrig. Der er planlagt 3 mødedage; 9. marts, 30. marts og 20. april. Tilmeldingen gælder for alle tre dage.

Vi læser teksten på stedet, så der er ingen forberedelse. Vi sidder sammen, finder stykket frem på vores telefon, rollerne bliver fordelt imellem dem, der har lyst. Og så begynder vi at læse teksten. Bagefter taler vi om hvad teksten handler om. 

 

Læsekredsen for dramatik løber over tre gange. Den første gang mandag d. 9. marts læser vi et stykke af dramatiker og skuespiller Claus Flygare som vil være til stede under højtlæsningen og til snakken efter højtlæsningen. De øvrige to mødegange. mandag d. 30. marts og mandag d. 20. april. læser vi teaterstykker og taler sammen om det. 

Du vil undervejs få inspirationsmateriale og information om, hvor man kan finde mere dramatik, hvis du får blod på tanden. 

 

Projektet, der undersøger nye måder at læse sammen på, er et samarbejde mellem Taastrup Bibliotek, Det Kgl. Bibliotek og Danske Dramatikere. Det er finansieret af Augustinus Fonden, Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansen Fond.  

 

Du er velkommen til at kontakte Heidi Hartvigsen, Taastrup Bibliotek, hvis du har spørgsmål: T 21455428; HeidiHar@htk.dk

 

  1. Mandag d. 9. marts, vi læser sammen med dramatiker Claus Flygare stykket JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD.
  2. Mandag d. 30. marts; vi læser Holbergs ’Den Stundesløse’
  3. Mandag d. 20. april; vi vælger et stykke sammen fra en kurateret liste